Hendriksholm Kirkes Kor
cdbillede

Vil du være en del af Hendriksholm Kirkes Kor?
Vi optager i efteråret 2022 nye sangere.

Foto af koretVi hører altid gerne fra dygtige og motiverede sangere som ønsker optagelse i koret. Vi er særligt interesserede i sangere som vil virke som lønnede søndagssangere i kirken.

De sangere, vi leder efter

  • er mellem 17 og 30 år
  • kan lide klassisk korsang
  • har en god sangstemme
  • har nodekendskab
  • har erfaring med korsang

Vi kan tilbyde et kor

  • der kan lide at arbejde seriøst og målrettet, korprøver onsdage kl. 18.30-21.30
  • der forventer en indsats fra den enkelte
  • der årligt synger 10-15 koncerter i ind- og udland
  • med usædvanligt godt kammeratskab
  • med mulighed for ansættelse som ”søndagssanger”

Om Hendriksholm Kirkes Kor

Hendriksholm Kirkes Kor er et klassisk kammerkor bestående af op til 30 rutinerede sangere, 12 af disse gør tjeneste på søn- og helligdage og lønnes.

Vores repertoire spænder vidt, men fokuserer på renæssance, barok og nyere kormusik. Koret synger ca. 10-15 koncerter årligt i ind- og udland, og arbejder ofte sammen med professionelle solister og musikere. Vi arrangerer hvert år en årlig sommertur i ind- eller udland, samt en hytte- og øvetur i efteråret. Koret har vundet flere priser og opnået fine placeringer ved internationale konkurrencer.

Koret øver onsdag aften 18.30-21.30 i Hendriksholm Kirke, som ligger på Damhus Boulevard, 5 min. gang fra Rødovre Station og Damhustorvet. Bus 21 går til døren.

Ud over pladsen som koncertsanger, er der også mulighed for lønnet arbejde som søndagssanger.

Foto af koretInteresseret?

Så mød op til åben prøve d. 14. september kl. 20.00-21.30 eller kontakt organist og korleder
Karin Schmidt Andersen:
Hendriksholm Kirke
Damhus Boulevard 70
2610 Rødovre
Tlf.: 3333 6040 / 3670 7684
E-mail: info@kirkekor.dk